“Memento Mori”

    en gåtur på Assistensen 

“Hvis nørrebro kunne tælle alle sine døde med ville det være landets åndelige centrum” 

​

Martin A Hansen. 

Midt på Nørrebro, bag en gul mur, ligger der op mod 250.000 døde mennesker under muldlaget. En del af dem er kendte, men flere er ukendte. I mere end 200 år har Københavnerne bragt deres døde ud på Assistensens og de gør det stadig. Det var en respekteret og velholdt mand, Augustinus, som satte trenden igang. Før ham ville ingen af betydning nemlig frivilligt lade sig begrave helt derude for enden af Nørre Landevej. Man foretrak at ligge under kirkegulvene i den Indre Bys kirker. Det foreskrev traditionen men der var også noget om snakken, som sagde, at de rige stank og det blev efterhånden mondænt at blive stedt til hvile på Assistensen. 

Kom med på en slentretur på den historiske kirkegård uden kirke og lyt til gribende fortællinger om de døde. Vi "besøger" gravsteder for bl.a H.C. Andersen, Kierkegaard, Bodenhoff, Friedrich Kuhlau, Peter Faber, Dan Turell, Niels Jørgen Thorsen, Hans Scherfig, Ebbe Kløverdal Reich, Thomas Koppel, Michael Strunge, Natasja Saad, Master Fatman, Regnbuegravstedet, Hjemløses gravsted og flere.

Mødested: Indgangen til Assistens på Kapelvej

Nyhavn

      Rovmord, druk og eventyr

Københavnerne klager sommetider over, at der flyder med affald i byens gader og, at der lugter fælt af pis i byens smalle, gamle stræder lørdag morgen efter nattens fest på de små beværtninger. Men København var langt mere beskidt og skiden dengang den stadig lå spærret inde bag sine volde. Det var ikke før en voldsom koleraepidemi ramte hovedstaden i 1853, som i løbet af få måneder slog knap 5.000 mennesker ihjel, at Magistraten stemte for at nedlægge de gamle volde, der endelig faldt i 1856. 

Det hele startede den 11. juni 1853, da en 19-årig skibstømrerlærling fra Nyboder fik opkast og diarré og efterfølgende blev indlagt på Nyboder Hospital. Indtil 1853 havde Danmark været stort set uberørt af epidemien. Men da først sygdommen kom til byen, spredte den sig som en steppebrand. 

Kom med på en byvandring om videnskab og lægekunst fra middelalderen til 1800-tallet. Hør om medicinen, urterne, kirurgien, pesten, koleraen og fattigdommen i København. Om dengang man troede at at tørrede jordorme vredet i eddike kunne hele et sår, eller åreladning kunne kurere gigt, herpes, astma og sindssyge. Hør også om nogle af de farverige mennesker, der var med, da udviklingen tog fart. Det er en fortælling om en tid, hvor tro og overtro kolliderer med viden. Samtidig er det også en fortælling om Oplysningstid og Københavns forvandling fra fæstningsby til en moderne metropol. 

​

Mødested: Nørreport station

Munke og matroser i Kbhs gader

Vi mødes ved Absalon på Højbro Plads, hvor jeg fortæller om havnen, som til sidste halvdel af 1300-tallet løb helt oppe langs med Læderstræde, Kompagnistræde og hen over Højbro Plads. 

Havnen summede af liv langs med skibsbroen. Her lå massevis af skibe og småbåde på hver side af Højbroen. Sømændene skrålede, fiskerkonerne og Amagerbønderne på Stranden falbød deres varer.

Ad Tyskemannegade (Strøget) går vi til byens to klostre. Først, Helligåndsklostret, som lå ud til byens travleste handelsgade, og videre gennem Kringlegangen til Gråbrødre Torv, hvor Gråbrødrenes Kloster lå frem til 1530. En sidste rest fra munkenes tid er klostrets fængsel, som i dag er en del af en restaurant.

Vi fortsætter videre gennem den gamle by og følger i guldsmedenes, fiskernes, skomagernes og de andre håndværkeres fodspor. Undervejs vil jeg fortælle om de mennesker, der havde hjemme her og give deltagerne indtryk af fortidens København da det var munke og matroser som dominerede byen.

​

Mødested: Højbro Plads ved Absalon statuen

Kolera i København

Københavnerne klager sommetider over, at der flyder med affald i byens gader og, at der lugter fælt af pis i byens smalle, gamle stræder lørdag morgen efter nattens fest på de små beværtninger. Men København var langt mere beskidt og skiden dengang den stadig lå spærret inde bag sine volde. Det var ikke før en voldsom koleraepidemi ramte hovedstaden i 1853, som i løbet af få måneder slog knap 5.000 mennesker ihjel, at Magistraten stemte for at nedlægge de gamle volde, der endelig faldt i 1856. 

Det hele startede den 11. juni 1853, da en 19-årig skibstømrerlærling fra Nyboder fik opkast og diarré og efterfølgende blev indlagt på Nyboder Hospital. Indtil 1853 havde Danmark været stort set uberørt af epidemien. Men da først sygdommen kom til byen, spredte den sig som en steppebrand. 

Kom med på en byvandring om videnskab og lægekunst fra middelalderen til 1800-tallet. Hør om medicinen, urterne, kirurgien, pesten, koleraen og fattigdommen i København. Om dengang man troede at at tørrede jordorme vredet i eddike kunne hele et sår, eller åreladning kunne kurere gigt, herpes, astma og sindssyge. Hør også om nogle af de farverige mennesker, der var med, da udviklingen tog fart. Det er en fortælling om en tid, hvor tro og overtro kolliderer med viden. Samtidig er det også en fortælling om Oplysningstid og Københavns forvandling fra fæstningsby til en moderne metropol. 

​

Mødested: Nørreport station

Holmen rundt

En gåtur på Holmen i København er som at gå en tur ind i den danske flådes historie og dermed nationens storhed og fald. Holmen som består af flere kunstige øer, der strækker sig fra Udenrigsministeriet ved Knippelsbro til den alleryderste spids af Refshaleøen, var i mange år hovedbase for Danmarks flåde og har gennem tiden været kaldt Orlogsværftet, Flådens Leje, Flådestation København, og nu Marinestation København, som er det officielle navn for området.

I over 300 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads. Mangt og mange historier om forlængst glemte og kendte personer ligger lige for herude.

På turen vil jeg fortælle om store begivenheder som dengang englænderne stjal hele vores flåde og om soldaterne som hev bundproppen op på skibene under anden verdenskrig, så historien fra 1807 ikke skulle gentage sig under anden verdenskrig. 

Jeg vil også fortælle om de almindelige mennesker som havde deres gang her og endelig skal vi se, hvad der står tilbage af den gamle holm i dag, hvor søværnet kun har enkelte institutioner tilbage på Holmen.

Private boliger og kreative uddannelsesinstitutioner, som Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole, Rytmisk Musikkonservatorium og Operaen på Dok-øen er rykket ind i de gamle bygninger. Husbåde og museumsskibe ligger for kaj og i den gamle voldgrav ved Refshalevej har en flot pirater besat en stor bid af havnebassinet. Vi skal ud og se det hele! 

Mødested: Inderhavnsbroen på Amagersiden.

Ryvangen 

Mindelunden og naturpark

År 2020 er mindeår Besættelsen og Befrielsen. Kom med på en naturskøn vandring i Ryvangen Naturpark og Mindelund hvor de henrettede, danske modstandsfolk ligge begravet og mindes.

​

Området blev købt af det danske militær i 1893. Her byggede man kaserner og opførte skydebaner m.v. Da Danmark blev besat 9. april 1940 overtog Besættelsesmagten området. De flyttede ind i de militære anlæg og henrettede her medlemmer af den danske modstandsbevægelse. 

​

I 1998 blev området ryddet, bygningerne nedrevet og en Mindelund anlagt. Store dele af området står i dag som en smuk naturpark og naturen får lov til at vokse (relativt) frit. Men der er dog stadig spor af militæret, som vi kan på opdagelse efter. Vi vil finde spor af de gamle pålæsningsramper, hvor den tyske værnemagt fragtede 300 vognlæs af det danske Ingeniørregiments grej væk til Tyskland. Ligesom man også kan se rester af militærets bygninger gemt i den grønne oase.

En del af det gamle kaserneområde er i dag Mindelunden for de faldne frihedskæmpere fra krigen, som naturparken grænser op til. Området var oprindeligt sammenhængende og skydebanen hvor de første henrettelser foregik ligger i Naturparken. Senere blev henrettelserne foretaget længere inde på kaserneområdet, hvor de også blev begravet mere eller mindre tilfældigt i unavngivne grave. Modstandsfolk dræbt i kamp blev også begravet her af Besættelsesmagten.

Efter befrielsen fandt man stedet og efter et større identifikationsprojekt, besluttede man at begrave langt de fleste af modstandsfolkene igen på stedet og minde dem med en stort anlagt mindelund. Turen går derfor også ind i Mindelunden, som har status af en kirkegård, hvor jeg vil fortælle om den danske Modstandsbevægelse under krigen. Jeg sørger for, at de døde får tale igennem citater og fortælling om deres skæbner.

​

Mødested: Indgangen til Mindelunden på Tuborgvej 33