Kom med på en tur udi Københavns gamle gader og stræder
Byvandringer er en god mulighed for at ses og lave noget sammen – hver for sig og på sikker afstand - og få adspredelse og nye indsigter. En guidet tur i København er en oplagt måde at tilbringe et par hyggelige timer, med kolleger, venner og familie.
Undervejs fortæller jeg fascinerende historier, gamle anekdoter og facts om København og fra vores fælles fortid. Hvornår har du sidst "været turist" i din egen by? Hvor godt kender du egentlig hovedstadens historier? Nu kan du finde ud af det ved at booke en tur med mig. Jeg glæder mig allerede til at give dig smæk for skillingen på historiekontoen!
Nedenfor har jeg samlet et katalog af nye og gamle ture, som jeg udbyder i København. Jeg skæddersyer også individuelle ture for grupper. Kontakt mig og så finder vi sammen den bedste tur til din gruppe!
Pris for 2 timers guidet tur er per person er 200 kr, for privatbookede og specialture er prisen 4.000 kr. med et max antal på 25 personer.
Skriv en besked, nederst på siden her for at vide mere og booke. Jeg glæder mig til at høre fra dig. Med venlig hilsen Kathrine - Historiker, Rejseleder & Guide
Byvandringer
“Memento Mori”
en gåtur på Assistensen
“Hvis nørrebro kunne tælle alle sine døde med ville det være landets åndelige centrum”
Martin A Hansen.
Midt på Nørrebro, bag en gul mur, ligger der op mod 250.000 døde mennesker under muldlaget. En del af dem er kendte, men flere er ukendte. I mere end 200 år har Københavnerne bragt deres døde ud på Assistensens og de gør det stadig. Det var en respekteret og velholdt mand, Augustinus, som satte trenden igang. Før ham ville ingen af betydning nemlig frivilligt lade sig begrave helt derude for enden af Nørre Landevej. Man foretrak at ligge under kirkegulvene i den Indre Bys kirker. Det foreskrev traditionen men der var også noget om snakken, som sagde, at de rige stank og det blev efterhånden mondænt at blive stedt til hvile på Assistensen.
Kom med på en slentretur på den historiske kirkegård uden kirke og lyt til gribende fortællinger om de døde. Vi "besøger" gravsteder for bl.a H.C. Andersen, Kierkegaard, Bodenhoff, Friedrich Kuhlau, Peter Faber, Dan Turell, Niels Jørgen Thorsen, Hans Scherfig, Ebbe Kløverdal Reich, Thomas Koppel, Michael Strunge, Natasja Saad, Master Fatman, Regnbuegravstedet, Hjemløses gravsted og mange flere. Kendte som ukendte, så fandt de alle deres sidste hvilested her.
Mødested: Indgangen til Assistens på Kapelvej
Nyhavn
Rovmord, druk og eventyr
På mange postkort fra København ses Nyhavn med de fine, farverige gavlhuse og mange beværtninger i stueetagen. Men Nyhavn har ikke altid været den turistmagnet, som den er i dag. Frem til begyndelsen af 1800-tallet "blomstrede" Nyhavn. Det var i Københavns såkaldte florissante handels-periode. Men tiden gik og kvarteret ændrede sig til en havneplads med værtshuse, logier og hoteller, der var kendt af sømænd i hele den vide verden. Foruden en berømt eventyrforfatter og en Botanisk have bag Charlottenborg, blev havnen hjemsted for frække matroser, tatovører og letlevende damer. Her boede rige handelsfolk med egne skibe side om side med samfundets udskud. Æbleskuder og færøbåde lagde til kaj her og falbød deres varer, og senere var det i Nyhavn, at der blev solgt billetter til Titanic og andre luksuslinere.
Søfolkene havde deres gang på beværtningerne Shanghaj, Norske Løve og Café Texas, som nu alle er forsvundet. Cap Horn og Hong Kong ligger her stadig. Tattoo-Ole, Tattoo-Jack, Tattoo Bob og Tattoo-Svend er også alle forsvundet. Piger har her mistet deres gode rygte, og mænd både fortænder og tegnebøger ud på de sene timer. Under besættelsen havde tyske soldater forbud mod at komme her på orlov, og Edderkoppen drev sit sortbørsimperium fra en af de dybe baggårde, der også er del af Nyhavn. Nyhavn har alle dage tiltrukket kunstnere. H.C. Andersen boede her i flere omgange. Teaterfolk som Bournonville og Reumert boede her også. Stedet er altså omgærdet af romantik, trods det anløbne rygte.
Mødested: Ankeret ved Nyhavn
Munke og matroser i Kbhs gader
Vi mødes ved Absalon på Højbro Plads, hvor jeg fortæller om havnen, som til sidste halvdel af 1300-tallet løb helt oppe langs med Læderstræde, Kompagnistræde og hen over Højbro Plads.
Havnen summede af liv langs med skibsbroen. Her lå massevis af skibe og småbåde på hver side af Højbroen. Sømændene skrålede, fiskerkonerne og Amagerbønderne på Stranden falbød deres varer.
Ad Tyskemannegade (Strøget) går vi til byens to klostre. Først, Helligåndsklostret, som lå ud til byens travleste handelsgade, og videre gennem Kringlegangen til Gråbrødre Torv, hvor Gråbrødrenes Kloster lå frem til 1530. En sidste rest fra munkenes tid er klostrets fængsel, som i dag er en del af en restaurant.
Vi fortsætter videre gennem den gamle by og følger i guldsmedenes, fiskernes, skomagernes og de andre håndværkeres fodspor. Undervejs vil jeg fortælle om de mennesker, der havde hjemme her og give deltagerne indtryk af fortidens København da det var munke og matroser som dominerede byen.
Mødested: Højbro Plads ved Absalon statuen
Kolera i København
Københavnerne klager sommetider over, at der flyder med affald i byens gader og, at der lugter fælt af pis i byens smalle, gamle stræder lørdag morgen efter nattens fest på de små beværtninger. Men København var langt mere beskidt og skiden dengang den stadig lå spærret inde bag sine volde. Det var ikke før en voldsom koleraepidemi ramte hovedstaden i 1853, som i løbet af få måneder slog knap 5.000 mennesker ihjel, at Magistraten stemte for at nedlægge de gamle volde, der endelig faldt i 1856.
Det hele startede den 11. juni 1853, da en 19-årig skibstømrerlærling fra Nyboder fik opkast og diarré og efterfølgende blev indlagt på Nyboder Hospital. Indtil 1853 havde Danmark været stort set uberørt af epidemien. Men da først sygdommen kom til byen, spredte den sig som en steppebrand.
Kom med på en byvandring om videnskab og lægekunst fra middelalderen til 1800-tallet. Hør om medicinen, urterne, kirurgien, pesten, koleraen og fattigdommen i København. Om dengang man troede at at tørrede jordorme vredet i eddike kunne hele et sår, eller åreladning kunne kurere gigt, herpes, astma og sindssyge. Hør også om nogle af de farverige mennesker, der var med, da udviklingen tog fart. Det er en fortælling om en tid, hvor tro og overtro kolliderer med viden. Samtidig er det også en fortælling om Oplysningstid og Københavns forvandling fra fæstningsby til en moderne metropol.
Mødested: Nørreport station
Minefeltet - tør du ?
Minefeltet, et notorisk område i København omkring Nikolaj Kirke, hvor sjæle engang gik til som var det et slagmark.Det er her, vi skal ud og gå tur i den gamle, indre by hvor vi stadig ser huse fra 1700-tallet og besøger nogle af de gamle værtshuse, som københavns bohêmer frekventerede i perioden 1930 - 1980.
Minefeltets centrum var Café Nick i Nicolaigade. Det havde oprindeligt været et billard-værtshus hvor klientellet bestod af mestendels prostituerede, alfonser og andre fra underverdenens menneskelige drivtømmer. Men det skulle snart ændre sig, for en aften trådte sømanden Nicolai Christensen, kaldet Nick, ind. Der er flere versioner af historien, men sikkert er det, at Nick blev kæreste med ejerinden og, at han havde store ambitioner for stedet. Så store, at han (vist nok) indgik et væddemål med 'kongemaleren' og professor ved Kunstakademiet, H.Henningsen. Væddemålet handlede om, hvorvidt Nick kunne gøre det gamle værthus til en kunstnercafé hvor kunsteliten ville hænge ud. Tidsfristen var tre måneder. Værtshuset skiftede navn, det var vist nok i 1932, og hed nu Café Nick. Om Nick vandt væddemålet eller ej, det finder du ud af, hvis du kommer med på tur!
Historierne om kvarteret og dets steder er mange og ofte saftige! Jeg fortæller dem gerne på vores tur rundt på ‘Københavns Montparnasse' eller i Minefeltet om man vil. Undervejs gør vi et par stop og måske vi slutter turen af på een af knejperne til en god omgang stegt flæsk med persillesovs og en bajer..
En gåtur
Mødested: Nikolaj Kirke
Guldalderens København
”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” - ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.” Kierkegaard
På denne byvandring følger vi H.C. Andersen og Kierkegaards fodspor rundt i byen, som de begge skrev om. Det var i midten af 1800-tallet. En periode, der kaldes den danske Guldalder, men som ikke altid var så gylden, som man måske skulle tro. For krig, pest, statsbankerot og andet godt, var gået forud for denne tid. Og bagefter kom flere begivenheder, som ændrede Danmark for altid: Enevældens afskaffelse og demokratiets opståen, for blot at nævne to.
Åndseliten i Guldalderens København var Thorvaldsen, H.C. Ørsted, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, hr og fru Heiberg, H.C. Andersen og Kierkegaard. Det er de to sidste, denne byvandring koncentrerer sig om. Vi begynder vores tur ved Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, hvor der blev holdt begravelse for både H.C. Andersen og Kierkegaard. Herfra går vi til Nytorv hvor Kierkegaards barndomshjem lå tæt på arresten og domhuset. Ad Knabrostræde og Snaregade, hvor nogle af de ældste huse i byen er, går vi ned til Gammel strand. Herfra har vi et fint kig til en anden guldalderberømthed, nemlig Thorvaldsen, der på friserne pryder sit mausoleum og museum. Byvandringen i guldalderen slutter efter flere fortællende stop i Kongens have foran H.C. Andersen statuen.
Mødested: Vor Frue Kirke.
Holmen rundt
En gåtur på Holmen i København er som at gå en tur ind i den danske flådes historie og dermed nationens storhed og fald. Holmen som består af flere kunstige øer, der strækker sig fra Udenrigsministeriet ved Knippelsbro til den alleryderste spids af Refshaleøen, var i mange år hovedbase for Danmarks flåde og har gennem tiden været kaldt Orlogsværftet, Flådens Leje, Flådestation København, og nu Marinestation København, som er det officielle navn for området.
I over 300 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads. Mangt og mange historier om forlængst glemte men også kendte personer, ligger lige for herude.
På turen vil jeg fortælle om store begivenheder som dengang englænderne stjal hele vores flåde og om soldaterne som hev bundproppen op på skibene under anden verdenskrig, så historien fra 1807 ikke skulle gentage sig under anden verdenskrig.
Jeg vil også fortælle om de almindelige mennesker som havde deres gang her og endelig skal vi se, hvad der står tilbage af den gamle holm i dag, hvor søværnet kun har enkelte institutioner tilbage på Holmen.
Private boliger og kreative uddannelsesinstitutioner, som Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole, Rytmisk Musik-konservatorium og Operaen på Dok-øen er rykket ind i de gamle bygninger. Husbåde og museumsskibe ligger for kaj og i den gamle voldgrav ved Refshalevej har en flot pirater besat en stor bid af havnebassinet.
Vi skal ud og se det hele!
Mødested: Inderhavnsbroen på Amagersiden.
Ryvangen
År 2020 er mindeår Besættelsen og Befrielsen. Kom med på en naturskøn vandring i Ryvangen Naturpark og Mindelund hvor de henrettede, danske modstandsfolk ligge begravet og mindes.
Området blev købt af det danske militær i 1893. Her byggede man kaserner og opførte skydebaner m.v. Da Danmark blev besat 9. april 1940 overtog Besættelsesmagten området. De flyttede ind i de militære anlæg og henrettede her medlemmer af den danske modstandsbevægelse.
I 1998 blev området ryddet, bygningerne nedrevet og en Mindelund anlagt. Store dele af området står i dag som en smuk naturpark og naturen får lov til at vokse (relativt) frit. Men der er dog stadig spor af militæret, som vi kan på opdagelse efter. Vi vil finde spor af de gamle pålæsningsramper, hvor den tyske værnemagt fragtede 300 vognlæs af det danske Ingeniørregiments grej væk til Tyskland. Ligesom man også kan se rester af militærets bygninger gemt i den grønne oase.
En del af det gamle kaserneområde er i dag Mindelunden for de faldne frihedskæmpere fra krigen, som naturparken grænser op til. Området var oprindeligt sammenhængende og skydebanen hvor de første henrettelser foregik ligger i Naturparken. Senere blev henrettelserne foretaget længere inde på kaserneområdet, hvor de også blev begravet mere eller mindre tilfældigt i unavngivne grave. Modstandsfolk dræbt i kamp blev også begravet her af Besættelsesmagten.
Efter befrielsen fandt man stedet og efter et større identifikationsprojekt, besluttede man at begrave langt de fleste af modstandsfolkene igen på stedet og minde dem med en stort anlagt mindelund. Turen går derfor også ind i Mindelunden, som har status af en kirkegård, hvor jeg vil fortælle om den danske Modstandsbevægelse under krigen. Jeg sørger for, at de døde får tale igennem citater og fortælling om deres skæbner.
Mødested: Indgangen til Mindelunden på Tuborgvej 33
Holmen rundt
En gåtur på Holmen i København er som at gå en tur ind i den danske flådes historie og dermed nationens storhed og fald. Holmen som består af flere kunstige øer, der strækker sig fra Udenrigsministeriet ved Knippelsbro til den alleryderste spids af Refshaleøen, var i mange år hovedbase for Danmarks flåde og har gennem tiden været kaldt Orlogsværftet, Flådens Leje, Flådestation København, og nu Marinestation København, som er det officielle navn for området.
I over 300 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads. Mangt og mange historier om forlængst glemte men også kendte personer, ligger lige for herude.
På turen vil jeg fortælle om store begivenheder som dengang englænderne stjal hele vores flåde og om soldaterne som hev bundproppen op på skibene under anden verdenskrig, så historien fra 1807 ikke skulle gentage sig under anden verdenskrig.
Jeg vil også fortælle om de almindelige mennesker som havde deres gang her og endelig skal vi se, hvad der står tilbage af den gamle holm i dag, hvor søværnet kun har enkelte institutioner tilbage på Holmen.
Private boliger og kreative uddannelsesinstitutioner, som Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole, Rytmisk Musik-konservatorium og Operaen på Dok-øen er rykket ind i de gamle bygninger. Husbåde og museumsskibe ligger for kaj og i den gamle voldgrav ved Refshalevej har en flot pirater besat en stor bid af havnebassinet.
Vi skal ud og se det hele!
Mødested: Inderhavnsbroen på Amagersiden.
Ryvangen
År 2020 er mindeår Besættelsen og Befrielsen. Kom med på en naturskøn vandring i Ryvangen Naturpark og Mindelund hvor de henrettede, danske modstandsfolk ligge begravet og mindes.
Området blev købt af det danske militær i 1893. Her byggede man kaserner og opførte skydebaner m.v. Da Danmark blev besat 9. april 1940 overtog Besættelsesmagten området. De flyttede ind i de militære anlæg og henrettede her medlemmer af den danske modstandsbevægelse.
I 1998 blev området ryddet, bygningerne nedrevet og en Mindelund anlagt. Store dele af området står i dag som en smuk naturpark og naturen får lov til at vokse (relativt) frit. Men der er dog stadig spor af militæret, som vi kan på opdagelse efter. Vi vil finde spor af de gamle pålæsningsramper, hvor den tyske værnemagt fragtede 300 vognlæs af det danske Ingeniørregiments grej væk til Tyskland. Ligesom man også kan se rester af militærets bygninger gemt i den grønne oase.
En del af det gamle kaserneområde er i dag Mindelunden for de faldne frihedskæmpere fra krigen, som naturparken grænser op til. Området var oprindeligt sammenhængende og skydebanen hvor de første henrettelser foregik ligger i Naturparken. Senere blev henrettelserne foretaget længere inde på kaserneområdet, hvor de også blev begravet mere eller mindre tilfældigt i unavngivne grave. Modstandsfolk dræbt i kamp blev også begravet her af Besættelsesmagten.
Efter befrielsen fandt man stedet og efter et større identifikationsprojekt, besluttede man at begrave langt de fleste af modstandsfolkene igen på stedet og minde dem med en stort anlagt mindelund. Turen går derfor også ind i Mindelunden, som har status af en kirkegård, hvor jeg vil fortælle om den danske Modstandsbevægelse under krigen. Jeg sørger for, at de døde får tale igennem citater og fortælling om deres skæbner.
Mødested: Indgangen til Mindelunden på Tuborgvej 33