Foredrag

Jeg forelæser på Folkeuniversiter, giver Keynotes og holder foredrag for bl.a. Sogneråd, Kunstforeninger, firmaer og institutioner samt rejse-entusiaster.

 

Emnerne er mange men alle foredrag tager udgangspunkt i kunst- og kulturhistorie eller rejser. Foredragene varer typisk 1,5 time plus spørgetid og evt. pause.

 

Til den danske dronnings brug er skabt nogle enestående smykke sæt som består af ædelsten, metaller og perler der går helt tilbage til 1500tallet. I foredraget vises billeder, fortælles fakta og anekdoter om kronjuvelerne, deres brug og deres brugere.

 

De gemmes i Skatkammeret, i dag en særlig bombesikker beton-boks, under Rosenborg slot. Udenfor står dronningens livgarder for at bevogte dronningens juveler og de andre mange kosteligheder i Kongernes Samling. 

 

Det var dronning Sofie Magdalene, Christian 6.'s hustru, der i sit testamente i 1746 bestemte, at hendes smykker ikke skulle overgå til én bestemt person, men altid være til rådighed for landets siddende dronning, fordi:

"der i dette Kongehus er så få juveler og slet ingen kronjuveler".

DEN DANSKE DRONNINGS KRONJUVELER

Rejse

Foredrag

Gotland

& Fårö

Hvert år tager jeg til Gotland & Fårö flere gange med gæster på rejse til de 2 svenske øer, i Østersøen, som i en overgang på knap 300 år var en del af den danske konges riger. I dette foredrag deler jeg ud af mine mange års rejseerfaringer. Jeg fortæller historier fra øernes dramatiske fortid, giver praktiske råd og guider rundt til de steder, som jeg synes at du skal opleve, hvis du sætter fod på øerne. 

I en tid med klimaforandringer er der mange af os som foretrækker feriemål tættere på hjemmet, der ikke kræver en CO2-belastende flyrejse. Gotland ligger en 3 timers køretur/togrejse og en 3,5 time færgerejse, væk fra København. 

Jeg har i sommeren 2019 udgivet en personlig rejseguide og historisk oversigt om Gotland & Fårö. Den kan du læse mere om her.

Rosenborg

Slot

Danmarks

Skatkammer

Den danske dronnings kronjuveler har hjemme i kælderen under Rosenborg slot i midten af det gamle København men "det lille hus i haven", som kong Christian 4. kaldte sit lystslot rummer uendelig mange flere skatte end dronning Sophie Magdalenes testamenterede smykker til den siddende dronnings brug. 

 

I Kongernes Samling på Rosenborg kan du se en tronstol lavet af "enhjørningehorn", sølv-løverne fra det danske våbenskjold og de berømte Rosenborg Tapeter samt meget andet. I dette foredrag fortæller jeg slottes historie, om dets bygherre og om de mange skatte samlingen huser. 

Valdemar

Atterdag

Da Valdemar blev konge over Danmark, blev han de facto kun konge over 1/4 af Nørre Jylland, og jorden var ikke hans, men hans dronning Hedvigs medgift. Resten af det danske territorie måtte Valdemar kæmpe, forhandle og købe sig til, før han, lige inden erobringen af Gotland, kunne kalde sig konge over Danmark og Skånelandene med i 1360. Det er herfra navnet, Valdemar Atterdag, kommer, fordi han samlede landet på ny, efter at Danmark havde stået uden konge i næsten 20 år. 

 

I dette foredrag fortæller jeg om Valdemar Atterdags vej til magten og om hans overlegne erobring af Gotland i sommeren 1361. Undervejs vil du også høre om kongens pilgrimsfærd og modtagelse af en krigserklæring fra 77 vrede, tyske byer. 

Bergmans

Fascination

af Fårö

Ernst Ingmar Bergman (1918-2007) var en verdensberømt svensk teater- og filminstruktør. En af europæisk kulturs absolutte superstjerner. Bergman døde en sommeraften i sit lange hus på Fårö og ligger begravet på øen nord for Gotland ved siden af sin elskede Ingrid. Ligesom på Fårö, er landskabet i Bergmans film barskt, lykken lunefuld, glæden kort og ensomheden stor.

 

Det var et tilfælde, at Bergmann overhovedet kom til Fårö men han endte med at indspille seks film og en tv-serie på Fårö, hertil kommer de to dokumentarfilm, han skabte om øen og dens befolkning. I dette foredrag fortæller jeg mere om Bergmans film, hans privatliv og hans kærlighed til en lillebitte ø.

Petrus

de Dacia

&

Christina

af Stommeln

Hans navn var Peter eller Petrus. Han blev født på Gotland i år 1235 og var ved sin død prior ved St. Nikolaj kirke i Visby. Men mellem fødsel og død kom Petrus vidt omkring i sin tids Europa. Man kan finde ham i flere skriftlige kilder fra slutningen af 1200-tallet vandrende rundt om i Europa. Han nævnes i Bologna, Paris, Køln, Oslo, Ribe, Århus, Odense, Kalundborg, Uppsala, Stockholm, Kalmar og selvfølgelig hjemme på Gotland. Han foretog rejserne til fods, klædt i en sort kappe med sandaler på fødderne og en grov vandrestav i hånden. Nogle kalder ham “Sveriges første forfatter" og  hans berømmelse og indskrivning i historiebøgerne skyldes hans hyldestdigt til en from kvinde. Hun hed Christina og var en særdeles vigtig person i Petrus' liv, både på hans rejser og hjemme i Visby. Hør mere om de to i dette foredrag. 

Danmarks-

historiens

Største

Sørøver

Danmarkshistoriens største sørøver hed Søren Norby – eller Severin Norbi, som han kaldte sig selv på sit segl og mønt. Han blev født på Nordfyn omkring år 1460 i Uggerslev og døde under et blodigt slag foran Firenzes stærke bymur i 1530. I mellemtiden havde han været øverstkommanderende i den danske flåde under ikke mindre end 3 konger og Danmarks mest magtfulde, berygtede lensmand. Som Gotlands danske lensherre formåede han under al dramatikken i 1520’erne i forbavsende grad at skabe og fastholde magten på Visborg slot ved på  udspekuleret vis spille på rivaliseringen mellem Danmark, Sverige og Hanseforbundet. Han kaprede adskillelige skibe ud for Gotlands kyst og gik så langt som til at slå sin mønt i eget navn.

 

Hør mere om den særlige fynbo og hans spektakulære liv i dette foredrag. 

Kattegat Guide

& Sejd Forlag

 

V/ KATHRINE G. BJERREGAARD

HALFDANSGADE 1

2300 KØBENHAVN

DANMARK

TLF +45 42229096

CVR      35306927

Skriv /Write