Kattegat Guideservice

Kattegat tilbyder historiske og kulturelle foredrag, rundvisninger og byvandringer samt rejseleder- og planlægningsservice på et højt fagligt niveau og med et glimt i øjet. Emnerne er mange og forskelligartede men alle kredser om dansk/nordisk  historie sat ind i et internationalt og nutidigt perspektiv. 

 

Kattegat er et ungt firma som drives af Kathrine G. Bjerregaard. Hun er magister i historie og filosofi fra Københavns Universitet og har specialiseret sig i kulturhistorie og personlige beretninger (mands minde). Historien bliver levende, nærværende og relevant, med fortællinger fra fortiden når vi ser på billeder og filmklip fra arkiverne ved foredrag, eller befinder os på stedet (in situ) hvor historien udspillede sig ved en rundvisning, byvandring eller på rejse.

 

Efterhånden har Kathrine undervist og fortalt historier, beskæftiget sig med rundvisning, foredrag, undervisning og rejser i årevis. Og det gør hun stadig. Tidligere arbejdede Kathrine i Danmarks Nyere Tid på Nationalmuseet bl.a. med et større formidlingsprojekt 'Industrikulturens År' og senere skrev hun tekster til Kulturarvsstyrelsens store satsninger '1001 fortællinger om Danmark' og '25 Fantastiske Industrier'. Kathrine har i mange år været tilknyttet Kongernes Samling på Rosenborg som VIP-guide, hun er rejseleder med ture til bl.a. Øland, Gotland, Rom og (Vest)Canada for det århusbaserede rejseselskab Cultours, hun arbejder også som freelance guide i Københavnsområdet for flere rejseagenter og er altså også nu her,  i eget regi, nemlig Kattegat.

 

I sommeren 2019 skrev Kathrine guidebogen: "Gotland & Fårö, En historikers personlige guide" udgivet på hendes eget Sejd Forlag. Se mere her. Kattegat er en egen platform for det Kathrine gør bedst og holder allermest af, nemlig at fortælle historier og vise særlige ting og steder frem. For Kathrine vil så gerne dele sin viden og begejstring for alt det som fortiden, vores arv, kan fortælle os i dag. Man kan sagtens blive undeholdt og oplyst, lære historie og høre anekdoter, forholde sig til fortiden og sig selv på ny, på samme tid.

Kattegat Guide

& Sejd Forlag

 

V/ KATHRINE G. BJERREGAARD

HALFDANSGADE 1

2300 KØBENHAVN

DANMARK

TLF +45 42229096

CVR      35306927

Skriv /Write